Udflugt til San Sebastian og aftenhygge med Sara!

I gaar (torsdag d. 1 juni) var vi paa en udflugt med skolen, hvor vi besoegte en indiansk familie i San Sebastian. Vi fik set hvordan de fremstiller toej, taepper, fletter sivmaatter, maler kaffe, fik fortalt om deres historie og set et bryllup paa rigtig indiansk maner.
Det var Martin og Britt (en dansker som bor i San Juan) der blev gift, saa nu er jeg altsaa forlovet med en gift mand. Foerst var Martin og Britt ude for at klaede om til typisk bryllups toej, bagefter kom de inde igen hvor de knaelede foran et lille alter. Her velsignede "moderen" til Martin dem begge og oenskede at de ville faa mange boern og dryssede blomster blade over dem. Da de var blevet gift skulle vi danse til marenge musik. Til et rigtigt bryllup danser de i 10 timer, men vi fik lov til at slippe med et enkelt nummer.
Det var en meget god oplevelse og meget spaendende at se hvordan en saadan familie lever.
Efter brylluppet fik vi en speciel ret fra Guatemala ved navn Pipion, det var en sovs med kylling og ris og til fik vi tortillas som vi selv havde vaeret med til at lave. Det er godt nok svaert at faa den lille kugle dej til at blive en fin flad pandekage ved at forme den i haenderne uden at den gaar i stykker.
Inden vi koerte tilbage til Antigua kunne vi koebe nogle af de ting familien havde fremstillet. Jeg koebte en pung i typiske indeanske farver, da jeg ikke havde faet en med hjemme fra.
Vi var tilbage i Antigua omkring kl. 18.15, hvorefter vi havde 45 min. til at ga hjem til familien, skifte toej og naa ind til Parke de central, hvor vi skulle moedes med Sara (trillingen - min veninde fra danmark) kl. 19, saa vi havde lidt travlt.
I onsdags var vi inde paa La Sala (en bar) til Quiz night, da Martin pludselig spoerger om det ikke er Sara der staar i den anden ende af lokalet. Foerst troede jeg ikke helt paa ham, men jeg maatte alligevel hen og se efter og ganske rigtigt saa var det Sara. Det var en helt vildt underlig fornemmelse at moede en paa den anden side af kloden som jeg kender, men samtidig totalt fedt.
Til dem som ikke ved hvem Sara er, saa er hun en af mine gamle klassekammerater fra folkeskolen og trilling, som flyttede til Roskilde da vi var 12, men vi har holdt kontakten. Og saa havde vi ikke set hinanden i ca. 1,5 aar indtil i gaar.

Kaempe Knus til alle
Line og Martin